Et års fødselsdag på Forbindelsesvej

Skrevet den 15. aug, 2012 af i Nyheder

DAL Erhvervsmægler - Et års fødselsdag på Forbindelsesvej 15/8 2012

Her hos DAL Erhvervsmægler er vi lykkelige for alle de positive ting, der er sket henover det sidste år. Vi fejrer det i dag, onsdag d. 15. august 2012, hvor det er præcist et år siden, at vi flyttede ind i By & Havns smukke pakhus på Forbindelsesvej 12.

Forud var gået lidt over et år med adresse på Østerbrogade, hvor firmaet udviklede sig meget og fandt et ståsted i et presset ejendomsmarked. I en sådan periode er det virkelig resultater der tæller, og og det har vi leveret. Hele 60 gange i 2011 lukkede vi en købsaftale eller en erhvervslejekontrakt. Dette i blot vores andet regnskabsår.

Derfor oplever vi hver dag opbakning fra klienter, samarbejdspartnere, medier og medarbejdere. Og derfor har vi også vundet nye spændende opgaver og nye klienter. Vi får også ros fra kunderne, som uforvarende kommer i kontakt med os, når vi udbyder en ejendom eller et lejemål, som de er interesserede i. Vi tør derfor faktisk godt at anbefale os ;-)

Vi synes, at vi er landet på Forbindelsesvej i god stil. Der har faktisk vist sig at være virkelig gode forbindelser i den adresse!! Desuden er omgivelserne dejlige, der er lyst og højt til loftet på kontoret, vi arbejder med spændende sager og vi har fantastiske klienter. Der er virkelig perspektiv i fremtiden, og forhåbentlig vil ejendomsmarkedet følge med den positive udvikling, som vi oplever.

I resten af 2012 har vi bl.a. fokus på:

  • Øget profilering og markedsføring.
  • Opdateret outdoor-skiltning og større synlighed i bybilledet.
  • Udbud af større investeringsejendomme (hold øje..)
  • Ansættelse af nye medarbejdere.

Trods de nye planlagte tiltag er vi dog ikke længere væk end et hurtigt opkald på 70 300 555. Kontra Kaffe leverer stadig vores espresso til kværnen, så ring til os og aftal et uformelt møde, hvor vi henover køkkenbordet (bogstaveligt talt) kan drøfte opgaverne i din erhvervsejendom.

Med ønsket om en dejlig dansk sensommer til alle,

Bedste hilsner,
Hans Dal Pedersen, indehaver

PS: Fødselsdagen er året på Forbindelsesvej. Firmaet gik i luften 15. oktober 2009.