Årets Lipsey Survey. Uændret global Top 5. NAI Global fastholder sin position som verdens 4. stærkeste brand i ‘Commercial Real Estate’.

Skrevet den 29. mar, 2017 af i Nyheder

Pressemeddelelse, release 29. marts 2017 kl. 12.00

Årets Lipsey Survey. Uændret global Top 5.

NAI Global fastholder sin position som verdens 4. stærkeste brand i ‘Commercial Real Estate’.

I strømmen af nyheder omkring MIPIM, offentliggjorde amerikanske ‘The Lipsey Company‘ resultatet af sin årlige undersøgelse af verdens stærkeste brands indenfor fast ejendom, ‘Lipsey’s 2017 Top 25 Commercial Real Estate Brand Survey’.

I undersøgelsen fastholder NAI Global for 2. år i træk sin position som verdens 4. stærkeste  brand indenfor ‘Commercial Real Estate’. I alt blev der afgivet +1,1 mio. stemmer i undersøgelsen, der blev lavet for 16. år i træk og er verdens største af sin art.

I 2017 består Lipsey’s Top 5 af mæglerhusene CBRE, Cushman & Wakefield, JLL, NAI Global og Colliers International. Alle i Top 5 er repræsenteret i Danmark. CBRE og Colliers International i form af direkte ejerskaber, og øvrige aktører er til stede via allianceaftaler med lokale erhvervsmæglerfirmaer. RED Property Advisors er partner med Cushman & Wakefield, Sadolin & Albæk er partner med JLL  og DAL Erhvervsmægler | NAI Danmark er partner med NAI Global.

Hos DAL Erhvervsmægler | NAI Danmark glæder man sig over NAI Global’s fastholdelse af 4. pladsen på listen.

Anerkendelsen er vigtig for os rent markedsføringsmæssigt, men mest væsentligt ved vores partnerskab med NAI Global er de muligheder, som samarbejdet ofte åbner for vores danske kunder”, udtaler Hans Dal Pedersen, der er adm. direktør i DAL Erhvervsmægler | NAI Danmark.

DAL Erhvervsmægler | NAI Danmark har siden indtrædelse i NAI Global netværket i 2015 oplevet en markant stigning i antallet af rådgivningsopgaver for internationale virksomheder i Danmark. “Vi har løbende rådgivningsopgaver for store internationale virksomheder, og vi får også ofte leads ind på internationale investorer, der er parate til at gøre investeringer i Danmark, primært i Storkøbenhavn. Partnerskabet med NAI Global har løftet vores forretning betragteligt”, udtaler Hans Dal Pedersen. Han nævner, at DAL Erhvervsmægler | NAI Danmark bl.a. senest har bistået amerikanske AGCO Corporation som lejerrådgiver i et tenant rep. forløb, hvor AGCO Danmark A/S søgte efter et nyt større kontordomicil i Storkøbenhavn. Opgaven for AGCO Corporation kom i hus via tæt samarbejde med NAI Global’s kontorer i Tyskland og Schweiz. AGCO Danmark A/S flytter pr. 1. marts fra Hvidovre til Glostrup, hvor virksomheden har lejet nye lokaler af Fokus Asset Management A/S i Hartmanns Pakhus på Stationsparken 37.

AGCO Corporation er en af verdens største producenter af højteknologiske landbrugsmaskiner, bedst kendt for traktormærkerne: Challenger, Fendt, Massey Ferguson og Valtra. I Danmark købte AGCO Corporation i 2016 danske Cimbria A/S i Thisted af Silverfleet Capital i en handel til ca. DKK 2,3 mia.

På de klassiske rådgivningsopgaver som relokeringer er vi særligt stærke, for helt tæt på os i Danmark, har NAI Global 21 kontorer i Skandinavien og 14 kontorer i Tyskland, og som uafhængige mæglere, arbejder vi tæt sammen i netværket omkring internationale kunder og leads, hvilket ofte betyder, at vi hér i København er først på viden om større flytninger i markedet og aktive lejeremner“, udtaler Hans Dal Pedersen.

Han bemærker samtidig, at i dagligt virke som erhvervsmægler i København bidrager en international alliancepartner med markant større værdi til en dansk mæglervirksomhed end det traditionelle setup med medlemskab af en dansk mæglerkæde funderet i bolighandel. “De to ting kan ikke sammenlignes”, lyder det med et smil.

NAI Global har på verdensplan 6.800 specialister på 375 kontorer i 60 lande. NAI Global bygger på et netværk af uafhængige indehaverejede erhvervsmæglere. På den netop overståede ejendomskonference MIPIM i Cannes, deltog NAI Global’s EMEA team med +50 eksperter fra 23 europæiske kontorer.

// lipseyco.com/brand-survey
// naiglobal.com
// nai.dk
// dal.dk

Spørgsmål og yderligere oplysninger, venligst kontakt:

Hans Dal Pedersen, adm. direktør
DAL Erhvervsmægler | NAI Danmark
Mobil tlf. +45 6060 6030
hans.dal.pedersen@dal.dk