Arkiv for 'Nyheder'

Stem på NAI Global i Euromoney Magazine’s Real Estate Survey 2017

Skrevet den 04. apr, 2017 af i Nyheder

Det international finansmagasin Euromoney har netop åbnet op for afstemningen til den 13. udgave af den årlige ’Euromoney Real Estate Survey’.

Afstemningen kårer på nationalt plan de bedste europæiske aktører indenfor fast ejendom. I den danske ejendomsbranche har afstemningen traditionelt nydt stor bevågenhed, og vinderne tildeles Euromoney’s ’Awards of Excellence’ priser.

Hos DAL Erhvervsmægler / NAI Danmark tilstræber vi proaktiv værdiskabende rådgivning til vores kunder og effektiv erhvervsudlejning. Om vi når i hus, beder vi om din hjælp til at vurdere.

Vi opfordrer derfor vores kunder til at stemme på os i Euromoney’s afstemning.

Stem på NAI Global.

I kraft af vores partnerskab med NAI Global, beder vi om, at alle stemmer på DAL Erhvervsmægler / NAI Danmark registreres i afstemningen som en stemme på ’NAI Global’. På nationalt dansk plan vil stemmerne på NAI Global således tilfalde os i DAL Erhvervsmægler / NAI Danmark.

Du kan stemme på NAI Global under hovedkategorien ’Advisors and Consultants’ i kategorierne:

  • Agency – Letting/sales
  • Property Valuation
  • Research

I hver kategori kan der stemmes på indtil 3 firmaer. Du kan desuden stemme i hovedkategorierne developers, banks og investment managers.

Hvis du kun vil stemme i hovedkategorien ’Advisors and Consultants’, så klik blot ’next’ igennem resten af spørgsmålene uden at vælge blandt svarmulighederne.

Afstemningen er åben.

Du kan afgive din stemme nu. Sidste mulighed for at stemme er fredag d. 28. april 2017 kl. 17. Euromoney Magazine offentliggør resultatet af afstemningen til september.

Klik her for at afgive din stemme: (2 minutter)
https://www.euromoney.com/survey/takesurvey/en/RealEstate2017

Årets Lipsey Survey. Uændret global Top 5. NAI Global fastholder sin position som verdens 4. stærkeste brand i ‘Commercial Real Estate’.

Skrevet den 29. mar, 2017 af i Nyheder

Pressemeddelelse, release 29. marts 2017 kl. 12.00

Årets Lipsey Survey. Uændret global Top 5.

NAI Global fastholder sin position som verdens 4. stærkeste brand i ‘Commercial Real Estate’.

I strømmen af nyheder omkring MIPIM, offentliggjorde amerikanske ‘The Lipsey Company‘ resultatet af sin årlige undersøgelse af verdens stærkeste brands indenfor fast ejendom, ‘Lipsey’s 2017 Top 25 Commercial Real Estate Brand Survey’.

I undersøgelsen fastholder NAI Global for 2. år i træk sin position som verdens 4. stærkeste  brand indenfor ‘Commercial Real Estate’. I alt blev der afgivet +1,1 mio. stemmer i undersøgelsen, der blev lavet for 16. år i træk og er verdens største af sin art.

I 2017 består Lipsey’s Top 5 af mæglerhusene CBRE, Cushman & Wakefield, JLL, NAI Global og Colliers International. Alle i Top 5 er repræsenteret i Danmark. CBRE og Colliers International i form af direkte ejerskaber, og øvrige aktører er til stede via allianceaftaler med lokale erhvervsmæglerfirmaer. RED Property Advisors er partner med Cushman & Wakefield, Sadolin & Albæk er partner med JLL  og DAL Erhvervsmægler | NAI Danmark er partner med NAI Global.

Hos DAL Erhvervsmægler | NAI Danmark glæder man sig over NAI Global’s fastholdelse af 4. pladsen på listen.

Anerkendelsen er vigtig for os rent markedsføringsmæssigt, men mest væsentligt ved vores partnerskab med NAI Global er de muligheder, som samarbejdet ofte åbner for vores danske kunder”, udtaler Hans Dal Pedersen, der er adm. direktør i DAL Erhvervsmægler | NAI Danmark.

DAL Erhvervsmægler | NAI Danmark har siden indtrædelse i NAI Global netværket i 2015 oplevet en markant stigning i antallet af rådgivningsopgaver for internationale virksomheder i Danmark. “Vi har løbende rådgivningsopgaver for store internationale virksomheder, og vi får også ofte leads ind på internationale investorer, der er parate til at gøre investeringer i Danmark, primært i Storkøbenhavn. Partnerskabet med NAI Global har løftet vores forretning betragteligt”, udtaler Hans Dal Pedersen. Han nævner, at DAL Erhvervsmægler | NAI Danmark bl.a. senest har bistået amerikanske AGCO Corporation som lejerrådgiver i et tenant rep. forløb, hvor AGCO Danmark A/S søgte efter et nyt større kontordomicil i Storkøbenhavn. Opgaven for AGCO Corporation kom i hus via tæt samarbejde med NAI Global’s kontorer i Tyskland og Schweiz. AGCO Danmark A/S flytter pr. 1. marts fra Hvidovre til Glostrup, hvor virksomheden har lejet nye lokaler af Fokus Asset Management A/S i Hartmanns Pakhus på Stationsparken 37.

AGCO Corporation er en af verdens største producenter af højteknologiske landbrugsmaskiner, bedst kendt for traktormærkerne: Challenger, Fendt, Massey Ferguson og Valtra. I Danmark købte AGCO Corporation i 2016 danske Cimbria A/S i Thisted af Silverfleet Capital i en handel til ca. DKK 2,3 mia.

På de klassiske rådgivningsopgaver som relokeringer er vi særligt stærke, for helt tæt på os i Danmark, har NAI Global 21 kontorer i Skandinavien og 14 kontorer i Tyskland, og som uafhængige mæglere, arbejder vi tæt sammen i netværket omkring internationale kunder og leads, hvilket ofte betyder, at vi hér i København er først på viden om større flytninger i markedet og aktive lejeremner“, udtaler Hans Dal Pedersen.

Han bemærker samtidig, at i dagligt virke som erhvervsmægler i København bidrager en international alliancepartner med markant større værdi til en dansk mæglervirksomhed end det traditionelle setup med medlemskab af en dansk mæglerkæde funderet i bolighandel. “De to ting kan ikke sammenlignes”, lyder det med et smil.

NAI Global har på verdensplan 6.800 specialister på 375 kontorer i 60 lande. NAI Global bygger på et netværk af uafhængige indehaverejede erhvervsmæglere. På den netop overståede ejendomskonference MIPIM i Cannes, deltog NAI Global’s EMEA team med +50 eksperter fra 23 europæiske kontorer.

// lipseyco.com/brand-survey
// naiglobal.com
// nai.dk
// dal.dk

Spørgsmål og yderligere oplysninger, venligst kontakt:

Hans Dal Pedersen, adm. direktør
DAL Erhvervsmægler | NAI Danmark
Mobil tlf. +45 6060 6030
hans.dal.pedersen@dal.dk

DAL Erhvervsmægler deltager på MIPIM 2014

Skrevet den 06. mar, 2014 af i Nyheder

2014-02-21_HANS-WEB2_DAL_272x338mm_Image

 

Igen i år er DAL Erhvervsmægler repræsenteret på MIPIM. Kontakt indehaver Hans Dal Pedersen på mobil tlf. +45 6060 6030 for en uforpligtende snak om værdiskabende, effektivt og målrettet mæglerarbejde. Vi glæder os til at møde dig på MIPIM!

 

Nyt samarbejde med Estate Magasin

Skrevet den 05. feb, 2013 af i Nyheder

Danmarks bedste ejendomsmagasin, det helt nydesignede Estate Magasin, er på gaden med årets første udgave. Estate Magasinet er større, flere sider, mere visuelt og en hel del grønnere i 2013. I hvert fald på bagsiden ;-)

.

Stillingsopslag: Studentermedhjælper til grafisk design og kommunikation

Skrevet den 23. nov, 2012 af i Nyheder

Læser du grafisk design, kommunikation eller lignende? Og har du lyst til at arbejde aktivt med bl.a. website, IT, annoncer og nyhedsbreve?

Så send os din ansøgning på job@dal.dk senest mandag d. 3. december 2012.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Stillingsopslag: Erhvervsmægler med stærk faglig profil til nyoprettet stilling

Skrevet den 22. sep, 2012 af i Nyheder

Stillingsopslag: Erhvervsmægler til nyoprettet stilling

Vi søger en erhvervsmægler med en stærk faglig profil til en nyoprettet stilling.

Ansøgningsfrist d. 24. oktober 2012. Ansøgninger behandles løbende. Tiltrædelse: Snarest muligt.

Se stillingsopslag, Jobzonen, JobIndex.

Et års fødselsdag på Forbindelsesvej

Skrevet den 15. aug, 2012 af i Nyheder

DAL Erhvervsmægler - Et års fødselsdag på Forbindelsesvej 15/8 2012

Her hos DAL Erhvervsmægler er vi lykkelige for alle de positive ting, der er sket henover det sidste år. Vi fejrer det i dag, onsdag d. 15. august 2012, hvor det er præcist et år siden, at vi flyttede ind i By & Havns smukke pakhus på Forbindelsesvej 12.

Forud var gået lidt over et år med adresse på Østerbrogade, hvor firmaet udviklede sig meget og fandt et ståsted i et presset ejendomsmarked. I en sådan periode er det virkelig resultater der tæller, og og det har vi leveret. Hele 60 gange i 2011 lukkede vi en købsaftale eller en erhvervslejekontrakt. Dette i blot vores andet regnskabsår.

Derfor oplever vi hver dag opbakning fra klienter, samarbejdspartnere, medier og medarbejdere. Og derfor har vi også vundet nye spændende opgaver og nye klienter. Vi får også ros fra kunderne, som uforvarende kommer i kontakt med os, når vi udbyder en ejendom eller et lejemål, som de er interesserede i. Vi tør derfor faktisk godt at anbefale os ;-)

Vi synes, at vi er landet på Forbindelsesvej i god stil. Der har faktisk vist sig at være virkelig gode forbindelser i den adresse!! Desuden er omgivelserne dejlige, der er lyst og højt til loftet på kontoret, vi arbejder med spændende sager og vi har fantastiske klienter. Der er virkelig perspektiv i fremtiden, og forhåbentlig vil ejendomsmarkedet følge med den positive udvikling, som vi oplever.

I resten af 2012 har vi bl.a. fokus på:

  • Øget profilering og markedsføring.
  • Opdateret outdoor-skiltning og større synlighed i bybilledet.
  • Udbud af større investeringsejendomme (hold øje..)
  • Ansættelse af nye medarbejdere.

Trods de nye planlagte tiltag er vi dog ikke længere væk end et hurtigt opkald på 70 300 555. Kontra Kaffe leverer stadig vores espresso til kværnen, så ring til os og aftal et uformelt møde, hvor vi henover køkkenbordet (bogstaveligt talt) kan drøfte opgaverne i din erhvervsejendom.

Med ønsket om en dejlig dansk sensommer til alle,

Bedste hilsner,
Hans Dal Pedersen, indehaver

PS: Fødselsdagen er året på Forbindelsesvej. Firmaet gik i luften 15. oktober 2009.

Eksklusiv søgeopgave – Til Dominos Pizza søger vi en række lejemål i Storkøbenhavn

Skrevet den 20. maj, 2012 af i Nyheder

Vi søger en række lejemål til Dominos Pizza i Storkøbenhavn.
Kontakt os for oplysning omkring beliggenheder, arealer og kravsspec.

Hans Dal Pedersen
hans.dal.pedersen@dal.dk
mobil 6060 6030

.

Nyt samarbejde med ATP Ejendomme A/S omkring udlejning af kontorlejemål i København K

Skrevet den 26. okt, 2011 af i Nyheder

DAL Erhvervsmægler byder velkommen til ATP Ejendomme A/S, som ny samarbejdspartner. Samarbejdet mellem DAL Erhvervsmægler og ATP Ejendomme A/S omfatter udlejning af ledige kontorlejemål i ATPE’s portefølje i det indre København.

Fra start omfatter samarbejdet udlejning af 2.360 m² kontorlokaler, fordelt på 13 stk. ledige lejemål i følgende ejendomme:

176 m² – Amaliegade 43, parterre
168 m² – Amaliegade 43, stue
213 m² – Amaliegade 43, 1. sal
220 m² – Amaliegade 43, 2. sal
100 m² – Amaliegade 43, baghuset, 2. sal
258 m² – Gyldenløvesgade 11, stuen
190 m² – Gyldenløvesgade 11, 2. sal
209 m² – Kongens Nytorv 8, stue+kld.
119 m² – Store Kongensgade 1-3, baghuset, stue
124 m² – Store Kongensgade 1-3, baghuset, 1. sal
135 m² – Store Kongensgade 10-12, baghuset, 1. sal
222 m² – Store Kongensgade 14, 1. sal
226 m² – Store Kongensgade 14, 2. sal

Alle lejemål annonceres eksklusivt af DAL Erhvervsmægler på www.dal.dk og på www.oline.dk, der er Danmarks største portal for erhvervsejendommen. DAL Erhvervsmægler forestår desuden al annoncering, skiltning, indsalg og fremvisning af de ledige lejemål.

Præsentationerne af de ledige lejemål annonceres hér på siden fra på mandag d. 31. oktober 2011.

Ydeligere information:
Hans Dal Pedersen, indehaver
hans.dal.pedersen@dal.dk, mobil tlf. 6060 6030.

Reception fredag d. 4. november 2011 kl. 14.00 – 18.00 /?

Skrevet den 24. okt, 2011 af i Nyheder

Invitationer til reception, 4/11 2011 kl. 14.00 - 18.00 /?DAL Erhvervsmægler har efterhånden eksisteret i 1½ år, og medio august har vi flyttet kontoret fra Østerbrogade til nye omgivelser på Forbindelsesvej mellem Langelinie og Kastellet.

Vi holder derfor RECEPTION for kunder, forretningsforbindelser, kollegaer, familie og venner.

Fredag den 4. november fra kl. 14.00 – 18.00 / ? på FORBINDELSESVEJ 12, 2100 KØBENHAVN Ø.

I dagens løb byder vi på mad og drikke, – alt lokale specialiteter fra Skagen, leveret af Restaurant De 2 Have, 1010 Vin, Slagter Munch og Skagen Bryghus.

Vi glæder os til at fremvise vores nye omgivelser, og vi glæder os til at se jer. Vi håber derfor, at I vil kigge forbi og gøre dagen festlig sammen med os.

LÆS MERE PÅ: WWW.DAL.DK/RECEPTION

Med venlig hilsen,
Hans, DAL Erhvervsmægler

DAL Erhvervsmægler flytter til Forbindelsesvej 12, 2100 København Ø

Skrevet den 03. aug, 2011 af i Nyheder

Forbindelsesvej 12, 2100 København ØDAL Erhvervsmægler flytter pr. 15. august 2011 til Forbindelsesvej 12, 2100 København Ø. Placeringen er nær Indre by, Kastellet, Langelinie og Østerport Station.

Kontrakten på de nye lokaler er indgået med Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som forinden overdragelsen sætter lejemålet gennemgribende i stand. Lokalerne har frem til juni 2011 huset Erik Bagger Design A/S.

– I de nye omgivelser bliver der plads til flere medarbejdere, og derved den ekspansion, som jeg planlægger for firmaet. Lejemålet vil efter istandsættelse fremtræde lyst og venligt, og med dejligt højt til loftet. Derved passer det rigtig godt til vores arbejdsplads og de ambitioner vi har for fremtiden, siger indehaver Hans Dal Pedersen.

DAL Erhvervsmægler blev etableret i oktober 2009. Firmaet er specialiseret i salg, udlejning og vurdering af erhvervsejendomme i København og hovedstadsområdet. Indehaver Hans Dal Pedersen var inden etableringen af eget firma ansat hos hhv. CB Richard Ellis og EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Ny adresse pr. 15/8 2011: Forbindelsesvej 12, 2100 København Ø

Side 1 af 212

Facebook

LinkedId