90 m² kontor – Sværtegade 5B, 3.+4. sal, 1118 København K (21024367)90 m² kontor – Sværtegade 5B, 3.+4. sal, 1118 København K (21024367)
  • 90 m² kontor – Sværtegade 5B, 3.+4. sal, 1118 København K (21024367)

90 m2 kontor i charmerende baghus i Sværtegade. Velbeliggende rolige omgivelser i trendy handelsgade.

BESKRIVELSE:

90 m2 kontor på 3.sal med intern trappe til 4. sal. Lejemålet er disponeret med et stort åbent kontor, hvor der i den ene ende er indrettet åbent køkken og en intern trappe op til 4. sal. Rummet er helt regulært og har fire store vinduer og en terrassedør/fransk altan mod gården. Der er et dejligt lysindfald. Størrelse ca. 8,6 x 5,0 meter, indvendige mål. Desuden lille fordelingsgang, pænt moderniseret toilet med bruser, ny sanitet og lille vindue på badeværelset.

Via indvendig trappe er der adgang op til 4. sal, som har to kontorlokaler, begge under skråvægge. Indvendige mål på lokalerne er hhv. ca. 7,5 x 2,8 meter og 2,6 x 4,25 meter. Charmerende lysindfald fra 3 stk. Velux vinduer. Malede plankegulve og fritlagte stolper. Etagen fremtræder meget lys.

Der er høvlede plankegulve, malede paneler, hvidmalede vægge, lyst træværk, dørtelefonanlæg, nyere radiatorer og fjernvarme, køleskab og kogeplade.

Et charmerende lejemål med en god central beliggenhed og en fornuftig pris.

Ledigt til overtagelse fra 1. august 2017.

EJENDOMMEN:

Ejendommen er charmerende fredet Københavnerejendom fra 1795. Den ligger i hjertet af København, i et kvarter som er mere populært end nogensinde. Sværtegade er forlængelsen af populære Kronprinsensgade, som leder mod det ligeså trendy kvarter omkring Grønnegade.

Forretningerne i Sværtegade er bl.a.:

  • The North Face General Store
  • 66” NORD
  • NORR
  • KAIBOSH
  • Acne Studios
  • GARDENA
  • Angulus
  • ZOO BAR

BELIGGENHED OG OMRÅDE:

Området er præget af mindre og mellemstore forretninger i den eksklusive og trendy ende af skalaen. Der er et særdeles rigt handelsliv i gaden og kvarteret.

Der medfølger ikke P-plads til lejemålet. Der henvises til parkering på gaden mod betaling eller i de mange P-huse i området.

Nem adgang til offentlig transport på Kongens Nytorv og Nørreport Station.

ØKONOMI:

  • 90 m2 kontor
  • Årlig leje kr. 168.000 / kr. 14.000 pr. måned / kr. 1.866 pr. m².
  • Alle driftsudgifter og ejendomsskatter er inkluderet i lejen.
  • Varme á conto kr. 800 pr. måned.
  • Lejen tillægges 25 % moms

Kontakt DAL Erhvervsmægler, Cand.jur., Ejendomsmægler & Valuar MDE, tlf. 70 300 555 for udlejningsprospekt eller aftale om fremvisning af lejemålet.

Loading
Centrér kort
Trafik
Cykel
Transit
Google MapsFå kørselsvejledning

Lukket for kommentarer.

Facebook

LinkedId