46 m2 elegant forretningslokale på Lyngby Hovedgade. Ingen afståelse.

Butikken har fin facade udført med stort udstillingsvindue og glasdør til gaden. Det giver gode udstillingsmuligheder og god eksponering til gaden og IRMA, som ligger overfor.

Indvendigt er butikken charmerende og simpel. Lokalet er helt regulært, og kan dermed indrettes fleksibelt til alle slags erhverv. Der er hvide vægge og lofter, og flot gulvbelægning i lyse klinker.

Bagerst har nuværende lejer indrettet 2x prøverum, samt lille tekøkken. Der er udgang til bagtrappe, hvorfra der er let adgang til butikkens ca. 5 m2 lager/depotrum på 1. sal, samt til toilet i kælderen. Toilettet i kælderen deles med nabobutikken.

Fraflyttende lejer sælger gerne inventar. Spørg ejendomsmægler for inventarliste og pris.

Ledig til hurtig overtagelse.

Bemærk, at lokalerne ikke udlejes til:

  • Restaurant, café og lignende (varmt køkken)
  • Damemodetøj, accessories, pelsværk og damesko
  • Smykker
  • Kontor/liberalt erhverv (pga. lokalplan)

EJENDOMMEN:

Super charmerende ejendom, Gudmundssonns Hus, opført i 1895. Bygningen indeholder i dag 3 små butikker i forhuset, der ligger direkte ud til Lyngby Hovedgade. Der er ligeledes erhverv i baghuset. Ejendommen fremstår velholdt med pudset facade, udsmykket med fine ornamenter.

BELIGGENHED OG OMRÅDE:

Der er mange specialforretninger på Lyngby Hovedgade, og et generelt godt handelsliv, båret frem af et købestærkt opland. Der er detailhandelskrav på Lyngby Hovedgade, så lejemålet kan kun udlejes til butikker. Ikke til kontor/liberalt erhverv.

Gode parkeringsmuligheder på Lyngby Hovedgade og på Jernbanevej.

250 meter til Lyngby Storcenter
400 meter til Lyngby Station

ØKONOMI:

  • Årlig leje kr. 135.600 / kr. 11.300 pr. måned / kr. 2.659 pr. m².
  • Alle driftsudgifter og ejendomsskatter er inkluderet i lejen.
  • Varme á conto kr. 400 pr. måned.
  • Lejen tillægges moms.

Kontakt DAL Erhvervsmægler, Cand.jur., Ejendomsmægler & Valuar MDE, tlf. 70 300 555 for udlejningsprospekt eller aftale om fremvisning af lejemålet.

Få kørselsvejledning

Lukket for kommentarer.